Minelab, Explorer SE
Pris: 12.250,- dkr. inkl. moms
Pris er inkl. beskyttelsesskjold til søgehoved, et sæt batterier og dansk og engelsk manual.

Explorer SE fra Minelab er sandsynligvis verdens bedste allround metaldetektor.

Den overgår alle andre metaldetektorer i ydeevne og funktionalitet. Når man står med en Explorer SE i hånden og skal igang med at søge ved man, at man har det ultimative våben i jagten på spændende fund.

Explorer SE er designet således, at det er op til brugeren selv hvor avancerede funktonaliteter man vil anvende. Som ny bruger af Explorer SE kan man trykke på én knap, og herefter gå direkte igang med at søge. Man kan så efterhånden, som man bliver fortrolig med maskinen, tage flere og flere funktioner i anvendelse.

 

Explorer SE har en række egenskaber som gør, at maskinen skiller sig ud fra de metaldetektorer verden hidtil har kendt til. Den kan betragtes som en metaldetektor af en ny generation.

Diskriminering i 2 dimensioner
Traditionelle metaldetektorer fungerer på den måde, at de giver udslag efter hvor kraftigt elektrisk ledende de genstande de støder på er.  Diskrimineringen kan herefter indstilles i forhold til dette.

Explorer SE anvender samme metode. Men udover at måle den elektriske ledeevne på en genstand, måler Explorer SE også hvor stort jernindholdet er i genstanden. Man kan således både diskriminere på elektrisk ledeevne og på jernindhold.

Udbyttet ved at have begge dimensioner er, at man som bruger af Explorer SE har bedre grundlag for at tage stilling til hvorvidt man vil grave efter et signal eller ej. Man vil således alt andet lige grave færre gange forgæves med en Explorer SE - eller med andre ord, man vil spilde mindre tid på at grave forgæves og dermed have mere tid til at finde spændende fund.

Multifrekvensiel metaldetektor
Traditionelle metaldetektorer opererer ved én og samme frekvens. Jo dybere frekvens de anvender, des dybere kan de søge. Tilgengæld vi metaldetektorer der anvender dybe frekvenser være mindre gode til at registrere genstanden på mindre dybde.

Omvendt gælder det for metaldetektorer der anvender en høj frekvens. De er gode og præcise til at finde genstande på mindre dybde, men har meget vanskelligere ved at registrere genstande der ligger dybt.

Explorer SE anvender en helt nyudviklet teknologi indenfor metaldetektering. 
Denne teknologi kaldes Full Band Spectrum (FBS) og udmærker sig ved at benytte hele 28 samtidige frekvenser til at analyse de genstande der lokaliseres i jorden.

Fordelen ved at anvende FBS teknologien er, at metaldetektoren via dette system er bedre istand til at give præcisere informationer til brugeren omkring de genstande der lokaliseres i jorden.

Explorer SE giver således meget præcise signaler både på store og små genstande og på genstande der ligger tæt på overflade og dybt i jorden.

SmartFind
Når man med de moderne "motion" metaldetektor har fundet et spændende signal, kan det til tider være svært at få genstanden lokaliseret helt præcist. Specielt hvis der er tale om en meget lille genstand. Med "SmartFind" er det ikke længere noget problem. Maskinen skiftes for et øjeblik til at være en non-motion metaldektor hvorefter det ikke længere er noget problem at finde genstanden. Samme smarte funktion er kendt fra Bounty Hunters Time Ranger under navnet "SmartTrac"

Display med lys
Ja, selvfølgelig kan man tænde for lys i displayet.

Lyd
Explorer SE udsender et lydsigal når man bevæger søgehovedet henover en genstand man ikke har valgt at diskriminere væk.
Maskinen kan afgive op til 10 forskellige lydsignaler og der findes et hav af forskellige indstillingsmuligheder indenfor lyd.

Explorer SE kan, hvis man ønsker det, afgive en konstant baggrundstone (threshold) som også kan indstilles efter ønske. Baggrundstonen kan gøre det lettere at høre når der er et godt signal, og man kan samtidigt høre hvordan baggrundstonen forsvinder når søgehovedet bevæges henover en genstand som maskinen diskrimineret væk.

Frasortering af affald
Explorer SE kan naturligvis indstilles til ikke at registrere en række typiske affaldsgenstande i naturen.
Kapsler, skruelåg, søm, dåseaftræk.

Tilvalg af genstande
Når man bruger metaldetektor går man, når man indstiller maskinen, traditionelt op i hvilke genstande man ikke vil finde.
Med Explorer SE kan man samtidigt "vende bøtten på hovedet". Her kan man først indstille diskrimimeringen i grove træk på den traditionelle måde, og derefter aktivt tilvælge specifikke typer genstande som måske var blevet diskrimineret væk af den traditionelle indstilling. Smykker, alm. mønter og jernholdige mønter kan tilvælges.

Ledninger gemt i skaftet
Minelabs designere har gjort meget ud af, ikke kun at gøre Explorer SE til et teknisk vidunder.
Der er også virkeligt kælet for detaljerne hvad angår den fysiske udformning af maskinen.
Et af eksemplerne på dette er, at ledningen fra kontrolboxen til søgehovedet er gemt i skaftet.

Lav vægt og god ergonomi
Explorer SE vejer under 2 kilo, og er udformet så den er behagelig og meget afslappet af gå med.
Den har en armstøtte som gør den let at styre selvom man ikke nødvendigvis er "skipper skræk".

Genopladeligt batteri
Som tilbehør til Explorer SE kan købes et genopladeligt batteri som monteres i den øverste del af skaftet.

Ovennævnte muligheder er kun en meget lille del af de muligheder Explorer SE tilbyder.

Manual
Det er en ren fornøjelse af læse manualen til Explorer SE. Den er virkeligt top professionel produceret med entydige forklaringer som tager udgangspunkt i læseren fremfor i indforstået teknik.

Manualen er fyldt med grafik og diagrammer der hjælper til forståelsen af indholdet.

Bemærk at manualen er på engelsk.

Fordele:
Minelab Explorer SE er via sin nye overlegne teknologi den ultimative metaldektor til marken, stranden, parken og skoven til at finde mønter, smykker, danefæ nedgravede skatte osv.

Den søger meget dybt på både små og store genstande, og er takket være sine multifrekvensielle signaler virkelig god til at give brugeren præcise oplysninger, uanset på hvilken dybde en genstand ligger.

Ulemper:
Det er svært at finde ulemper udover at maskinen har en høj pris.

Skal man alligevel nævne en enkelt ting udover den høje pris skulle det være, at i og med at den har så mange muligheder, så tager det også et stykke tid at lære maskinen grundigt at kende. Dvs. der skal adskillige ture og studier til før man får fuld udnyttelse af maskinens potentiale. Men som tidligere beskrevet er det op til brugeren selv henad vejen at tage de avancerede funktioner i brug.

Herudover skal det også nævnes at den meget professionelt udførte manual desværre kun findes på engelsk.

Køb Minelab Explorer SE direkte i vores nye Internet butik


Kontaktoplysninger:

Detektorshop.dk
Fruenshave 44
8732 Hovedgaard

Telefon: 3035 3655
info@detektorshop.dk

Til forsiden